Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring § 23
Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring.
Bekendtgørelse nr. 1425 af 16. december 2014I medfør af § 152 h, nr. 6 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014, § 20, stk. 2 , § 21 , § 26, stk. 5 , og § 39, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v ., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014, og § 5, stk. 3, nr. 6 , og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut , jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 25. juni 2014, fastsættes:
Kapitel 3. Specifikt balanceprincip
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 23
Opgørelse af betalinger og likviditetsbestemmelser
Forskellene mellem de fremtidige udbetalinger på udstedte realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, andre værdipapirer udstedt af realkreditinstitutter, kasseobligationer, skibskreditobligationer og finansielle instrumenter til afdækning af betalingsforskelle og de fremtidige indbetalinger på pantebreve, udlån til offentlige myndigheder eller mod offentlig garanti, placeringer i henhold til § 4, stk. 5 , andre placeringer og finansielle instrumenter til afdækning af betalingsforskelle, jf. § 21, stk. 6 , skal kunne opgøres på daglig akkumuleret tilbagediskonteret basis for alle fremtidige ind- og udbetalinger.
Stk 2. Ved udbetalinger, jf. stk. 1 , forstås betalinger på obligationer og andre værdipapirer samt finansielle instrumenter. Ved indbetalinger, jf. stk. 1 , forstås betalinger på pantebreve eksklusiv direkte bidrag og bidrag i form af væsentlige rentemarginalindtægter og eksklusiv øvrige administrationsgebyrer, samt betalinger på finansielle instrumenter og placeringer, jf. § 21, stk. 6 .
Stk 3. Ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalinger medregnes disse på deres rettidige betalingsdato.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her