Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme § 4

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021

I medfør af § 68, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse

, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, og § 38 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018, fastsættes:

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Annoncering

Offentligt udbud skal ske ved annoncering i et eller flere alment tilgængelige trykte eller elektroniske medier efter kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bestemmelse. Annonceringen skal være egnet til at sikre, at oplysning om det offentlige udbud kan komme til en bred kreds af mulige tilbudsgiveres kendskab.

Stk 2. Ved annonceringen skal angives ejendommens beliggenhed og størrelse samt oplysning om, hvortil der kan rettes henvendelse om udbudsvilkår. Det skal ved annonceringen endvidere angives, at købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb, jf. § 5, 2. pkt.

Udbydes ejendommen til en fastsat pris, jf. § 3, stk. 2 , skal det ved annonceringen angives, at kommunen henholdsvis regionen ikke er forpligtet til at sælge ejendommen til den udbudte pris, samt at tilbudsgiver ikke er afskåret fra at afgive et højere købstilbud end den fastsatte pris.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her