Bekendtgørelse om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med ferie § 2
Bekendtgørelse om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med ferie.
Bekendtgørelse nr. 1470 af 16. december 2019I medfør af § 13, stk. 16 , og § 69, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret ved lov nr. 551 af 7. maj 2019, fastsættes efter bemyndigelse:
§ 2
Ressourceforløbsydelse
Ved en hel måned forstås en kalendermåned.
Stk 2. En periode på 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse beregnes fra første måned, hvor personen modtager ressourceforløbsydelse.
Stk 3. En måned, hvor personen helt eller delvist har modtaget ressourceforløbsydelse, indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse som en hel måned.
Stk 4. En periode på 12 måneder er ikke sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel måned uden ressourceforløbsydelse.
Stk 5. En hel måned, hvor en modtager af ressourceforløbsydelse holder ferie med ressourceforløbsydelse eller feriegodtgørelse, indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse som en hel måned.
Stk 6. De perioder, hvor personen er i ansættelse med løntilskud, indgår ikke i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse. Perioder med ressourceforløbsydelse, der afbrydes af ansættelse med løntilskud, indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse, hvis personen fortsætter med at modtage ressourceforløbsydelse straks efter ophøret af en ansættelse med løntilskud.
Stk 7. For personer, der overgår fra at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp til at modtage ressourceforløbsydelse, gælder, at uddannelseshjælp eller kontanthjælp indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse.
Stk 8. For personer, der overgår fra en periode med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov til at modtage ressourceforløbsydelse, gælder, at perioden med revalidering indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her