Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. § 7
Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v..
Bekendtgørelse nr. 1323 af 27. september 2022I medfør af § 27, stk. 4 , § 32, stk. 2 , § 33, stk. 2 , § 34 , § 36, stk. 4 , og § 48 a, stk. 2, i barselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 4. Beregning af barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 6, stk. 1 , anvendes årsopgørelsens oplysninger om:
1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom.
2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
3) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter barselsudligningsloven og andre indtægter, jf. § 5, stk. 1 og 3 .
Stk 2. Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. § 6, stk. 1 , anvendes årsopgørelsens oplysninger om:
1) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
2) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter barselsudligningsloven og andre indtægter, jf. § 5, stk. 1 og 3 .
Stk 3. Barselsdagpenge beregnet efter stk. 1 og 2 , og barselsdagpenge udbetalt efter § 6, stk. 6 , kan ikke reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten.
Stk 4. Ved beregning af barselsdagpenge til personer, der før barselsdagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse efter lov om social service for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov modtog vederlag ved pasning af en døende eller modtog dagpenge efter barselslovens § 26 ved pasning af et alvorligt sygt barn, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab, jf. § 6, stk. 4, nr. 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her