Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. kapitel 7
Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v..
Bekendtgørelse nr. 937 af 24. juli 2024I medfør af § 6, stk. 2 , § 24 c, stk. 2 , § 32, stk. 5 , § 46, stk. 2 , § 47, stk. 2 , § 49 , § 51, stk. 4 , § 51 a , § 68, stk. 2 , og § 68 b, stk. 2, i lov om sygedagpenge , jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, som ændret ved lov nr. 1541 af 12. december 2023, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 7. Beregning af sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 23
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden, dog højst det beløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1 .
Stk 2. Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattemyndighedernes årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men årsopgørelsen på grundlag heraf endnu ikke foreligger, anvendes årsopgørelsen for det seneste forudgående regnskabsår. Det samme gælder, hvis der er bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen.
Stk 3. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes i stedet
1) den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller
2) et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper som årsopgørelsen. Regnskabet skal senest være kommunen i hænde 6 uger efter anmodningen om sygedagpenge.
Stk 4. Det er en betingelse for retten til sygedagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i overensstemmelse med stk. 2 og 3 .
Stk 5. En selvstændig erhvervsdrivende, der har tilmeldt sig forsikringsordningen efter lovens § 45 , er berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1 , uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her