Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner m.v. § 16
Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner m.v..
Bekendtgørelse nr. 1727 af 19. december 2017I medfør af § 175 b, stk. 10 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, som ændret ved lov nr. 1547 af 19. december 2017, fastsættes:
Kapitel 4. Modervirksomheder uden for Den Europæiske Union
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 16
I tilfælde, hvor en koncern omfattet af § 1, stk. 2 , ikke er underlagt et tilsyn, som er ækvivalent i forhold til det, der i Danmark foreskrives for virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed , og hvor Finanstilsynet ville være koncerntilsynsførende efter Solvens II-direktivet, finder reglerne i § 175 b i lov om finansiel virksomhed , samt regler udstedt i medfør heraf, anvendelse med de fornødne tilpasninger for koncernen.
Stk 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for koncerner omfattet af § 1, stk. 2 , i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville være koncerntilsynsførende efter Solvens II-direktivet, og Kommission har truffet afgørelse om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækvivalent, men Finanstilsynet har truffet afgørelse om ikke at forlade sig på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredjelandet, da et gruppe 1-forsikringsselskab i koncernen har en samlet balance, der overstiger balancesummen for modervirksomheden beliggende i tredjelandet.
Stk 3. Ved opgørelse af kapitalgrundlag til brug for opgørelsen af koncernsolvens behandles modervirksomheden, i tilfælde omfattet af stk. 1 og 2 , som et gruppe 1-forsikringsselskab.
Stk 4. Solvenskapitalkrav til brug for beregningen af koncernsolvens opgøres, i tilfælde omfattet af stk. 1 og 2 , efter principperne i § 19 , når det drejer sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, og efter principperne i § 20 , når det drejer sig om et tredjelandsforsikringsselskab.
Stk 5. I tilfælde omfattet af stk. 1 og 2 kan Finanstilsynet efter konsultation af berørte tilsynsmyndigheder i andre lande indenfor Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, beslutte at anvende andre metoder end reglerne nævnt i stk. 1 , som sikrer passende tilsyn med gruppe 1-forsikringsselskaberne i koncernen, herunder kan det bl.a. kræves, at der i et land indenfor Den Europæiske Unionen, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, etableres en forsikringsholdingvirksomhed eller et blandet finansielt holdingselskab.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her