Bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele § 7
Bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele.
Bekendtgørelse nr. 227 af 3. april 2009I medfør af § 61, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, som ændret ved lov nr. 133 af 24. februar 2009, og § 10, stk. 9, i lov om værdipapirhandel m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 19. august 2008, som ændret ved lov nr. 133 af 24. februar 2009, fastsættes:
§ 7
Modervirksomheden til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, som defineret i direktiv 85/611/EØF, er ikke forpligtet til at sammenlægge sine besiddelser efter §§ 3-6 , med de besiddelser, som investeringsforvaltningsselskabet henholdsvis administrationsselskabet forvalter på de i direktiv 85/611/EØF omhandlede betingelser, forudsat at et sådant investeringsforvaltningsselskab henholdsvis administrationsselskab udøver sine stemmerettigheder uafhængigt af modervirksomheden, og at betingelserne i § 9 er opfyldt.
Stk 2. Uanset stk. 1 finder §§ 3-6 anvendelse, hvis modervirksomheden eller en anden virksomhed, der kontrolleres af modervirksomheden, har investeret i besiddelser, der forvaltes af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab som nævnt i stk. 1 , og selskabet ikke selv kan udøve de stemmerettigheder, der er knyttet til sådanne besiddelser, men kun kan udøve disse efter direkte eller indirekte instruks fra modervirksomheden eller en anden virksomhed, der kontrolleres af modervirksomheden.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her