Bekendtgørelse om outsourcing for kreditinstitutter m.v. § 27
Bekendtgørelse om outsourcing for kreditinstitutter m.v..
Bekendtgørelse nr. 973 af 22. juni 2022I medfør af § 72 a, stk. 3 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, § 62, stk. 3 , § 180 i , og § 255, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder , jf. lovbekendtgørelse nr. 2014 af 1. november 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 39, stk. 4 , og § 152, stk. 7, i lov om betalinger , jf. lovbekendtgørelse nr. 2710 af 7. december 2021, og § 5, stk. 2 , og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut , jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. maj 2022, fastsættes:
Kapitel 9. Overvågning og kontrol
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 27
Brug af interne revisionsrapporter, tredjepartscertificeringer og tredjepartsrevisionsrapporter stillet til rådighed af leverandøren
Outsourcingvirksomheden kan anvende tredjepartscertificeringer, tredjepartsrevisionsrapporter og interne revisionsrapporter stillet til rådighed af leverandøren, hvis betingelserne i nr. 1-7 er opfyldte:
1) Outsourcingvirksomheden vurderer, at revisionsplanen for den outsourcede proces, tjenesteydelse eller aktivitet er tilstrækkelig.
2) Outsourcingvirksomheden sikrer, at anvendelsesområdet for certificeringen eller revisionsrapporten omfatter de centrale systemer og nøglekontroller, som outsourcingvirksomheden har udpeget, og at certificeringen eller revisionsrapporten overholder relevante myndighedskrav.
3) Outsourcingvirksomheden vurderer indholdet af certificeringerne eller revisionsrapporterne løbende og verificerer, at de ikke er forældede.
4) Outsourcingvirksomheden er tilfreds med egnetheden hos den eller de parter, der udfører certificeringen eller revisionen.
5) Outsourcingvirksomheden sikrer, at certificeringerne og revisionerne udføres i henhold til anerkendte relevante branchestandarder og omfatter test af nøglekontrollernes operationelle effektivitet.
6) Outsourcingvirksomheden har kontraktuel ret til at kræve, at certificeringernes eller revisionsrapporternes anvendelsesområde udvides til andre relevante systemer og kontroller.
7) Outsourcingvirksomheden bevarer den kontraktuelle ret til at skønne, om der skal udføres egne revisionshandlinger for så vidt angår kritisk eller vigtig outsourcing.
Stk 2. Anvender outsourcingvirksomheden tredjepartscertificeringer, tredjepartsrevisionsrapporter eller interne revisionsrapporter stillet til rådighed af leverandøren, skal den sikre, at outsourcingvirksomheden kan opfylde sine regulatoriske forpligtelser.
Stk 3. Outsourcingvirksomheden må for kritisk eller vigtig outsourcing ikke over tid udelukkende forlade sig på tredjepartscertificeringer, tredjepartsrevisionsrapporter eller interne revisionsrapporter, der er stillet til rådighed af leverandøren.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her