Bekendtgørelse om pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v. kapitel 3

Bekendtgørelse om pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v..

Bekendtgørelse nr. 617 af 3. juni 2019, som ændret ved bekendtgørelse nr. 831 af 8. juni 2020

I medfør af § 3, stk. 2

, § 35 f, stk. 2 , 4 og 5 , § 39, stk. 8 , § 41, stk. 6 , § 42, stk. 8 , § 43, stk. 2 og 3 , § 53, stk. 1 , § 57, stk. 1 , § 61 , § 65, stk. 3 , § 68, nr. 1 , og § 73, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi , jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019, som ændret ved lov nr. 504 af 23. maj 2018, og § 2 a og § 85 a i lov om elforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 17. januar 2019, og efter forelæggelse for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser :

Kapitel 3. Skrotningsordninger for vindmøller på land

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Vindmøller nedtaget i perioden fra den 3. marts 1999 til den 31. december 2003

En vindmølleejer kan opnå skrotningsbevis for en vindmølle på 150 kW eller derunder, der er nedtaget i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003, under de i stk. 2

eller 3 nævnte betingelser.

Stk 2. Skrotningsbevis for vindmøller, der er nedtaget i perioden fra den 1. april 2001 til og med den 31. december 2003, kan opnås, såfremt det fremgår af en af vindmølleejeren rekvireret landinspektørerklæring, at vindmøllen er nedtaget og fjernet. Endvidere skal det fremgå af en af netvirksomheden udfærdiget erklæring, at vindmøllen har været opstillet, været i drift og har haft en kapacitet på under 100 kW eller på mellem 100 og 150 kW (begge effektværdier inklusive).

Stk 3. For vindmøller, der er nedtaget i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. marts 2001, kan skrotningsbevis opnås, såfremt der foreligger en erklæring, som er underskrevet af såvel den pågældende netvirksomhed som af ejeren af den nedtagne vindmølle. Af erklæringen skal fremgå, at vindmøllen har været opstillet, været i drift, har haft en kapacitet på under 100 kW eller på mellem 100 og 150 kW (begge effektværdier inklusive) samt tidspunktet for, hvornår vindmøllen er nedtaget og fjernet.

Stk 4. Skrotningsbeviset giver ejeren ret til at modtage pristillæg efter § 42, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi

for det tredobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt, såfremt denne havde en installeret effekt på under 100 kW.

Stk 5. Skrotningsbeviset giver ejeren ret til at modtage pristillæg efter § 42, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi

for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt, såfremt denne havde en installeret effekt på mellem 100 kW og 150 kW (begge effektværdier inklusive), og såfremt den var placeret maksimalt 2,5 km fra en vindmølle, der havde en installeret effekt på under 100 kW, og som selv har opnået et skrotningsbevis.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her