Bekendtgørelse om procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler m.v. kapitel 3
Bekendtgørelse om procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler m.v..
Bekendtgørelse nr. 958 af 26. juni 2023I medfør af § 5, stk. 6 , § 10, stk. 3 , § 14 c, stk. 6 , § 29, stk. 3 , § 33, stk. 2 , og § 35, stk. 2, i lov nr. 842 af 10. maj 2021 om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven) , som ændret ved lov nr. 736 af 13. juni 2023, fastsættes:
Kapitel 3. Krav til ansøgninger og anmeldelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Fase 1-screening
Ansøgning om tilladelse efter §§ 5 , 7 , 9 a eller 9 b i investeringsscreeningsloven og anmeldelse om godkendelse efter §§ 10 eller 11 i investeringsscreeningsloven skal bl.a. indeholde de oplysninger, der følger af stk. 2-6 , og §§ 6 eller 7 i denne bekendtgørelse.
Stk 2. Oplysninger efter stk. 1 om det ansøgte eller anmeldte omfatter bl.a. følgende:
1) Formålet med investeringen eller aftalen og et resumé.
2) Den omtrentlige værdi af investeringen eller aftalen.
3) Dato for investeringens gennemførelse eller aftalens ikrafttrædelse.
Stk 3. Oplysninger efter stk. 1 om den danske virksomhed eller enhed (målvirksomhed) omfatter bl.a. følgende:
1) Kontaktoplysninger, herunder eventuelt CVR-nummer samt eventuel hjemmesideadresse for målvirksomheden.
2) Målvirksomhedens ejerforhold, herunder eventuelle datterselskaber samt diagram over målvirksomhedens samlede ejerkæde inden investeringens gennemførelse eller aftalens ikrafttrædelse.
3) Ved ansøgning om tilladelse efter §§ 5 og 7 i investeringsscreeningsloven : Oplysninger om hvilken særlig følsom sektor eller aktivitet efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1 , som målvirksomheden hører under.
4) En beskrivelse af målvirksomhedens forretningsaktiviteter, herunder markedsandel og væsentlige konkurrenter.
Stk 4. Oplysninger efter stk. 1 om den udenlandske investor omfatter bl.a. følgende:
1) Kontaktoplysninger for den udenlandske investor, herunder CVR-nummer og hjemmesideadresse. Er den udenlandske investor en juridisk person uden CVR-nummer, skal selskabsregistret, hvori den juridiske person er registreret, og registreringsnummeret angives, samt oplysninger om vedkommendes eventuelle skatteidentifikationsnummer i hjemlandet. Officielt bevis, der højst må være 3 måneder gammelt, for, at den juridiske person er lovligt bestående i hjemlandet, skal vedlægges. Er den udenlandske investor en fysisk person, angives statsborgerskab og pasoplysninger.
2) Den direkte investors ejerforhold, herunder beskrivelse og diagram over hele ejerkæden med angivelse af ejerandele og stemmerettigheder for hver ejer i ejerkæden efter den forventede gennemførelse af investeringen eller ikrafttrædelse af aftalen.
3) Oplysninger om, hvorvidt den udenlandske investor eller ejere i dennes ejerkæde direkte eller indirekte kontrolleres af en udenlandsk regering, udenlandske statslige organer eller udenlandske væbnede styrker, herunder gennem ejerforhold eller betydelig finansiering.
Stk 5. Ved anmeldelser efter investeringsscreeningslovens §§ 10 eller 11 , skal der udover oplysningerne i stk. 2-4 , angives hvilke forhold, der navnlig har begrundet anmeldelsen, herunder hvordan det anmeldte vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Stk 6. Stk. 3, nr. 2 og 4 , finder ikke anvendelse ved stiftelse af nye virksomheder (Greenfield-investeringer) efter investeringsscreeningslovens § 5, stk. 5 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her