Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære kapitel 8
Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære.
Bekendtgørelse nr. 811 af 3. juni 2022I medfør af § 8 , § 31, stk. 1 og 2 , og § 37, stk. 6, i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning , som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021 og lov nr. 2396 af 14. december 2021, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 8. Straf
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 41
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) I strid med §§ 4 , 14 eller 22 bringer produkter i omsætning eller gør produkter tilgængelige på markedet.
2) Overtræder §§ 5 , 15 eller § 23, stk. 1 .
3) Undlader at opfylde kravene om overensstemmelseserklæring eller overensstemmelsesattest, brugsanvisning og sikkerhedsinformation, jf. § 6, stk. 1 , § 9, stk. 2 , eller § 18 .
4) Undlader at opbevare og stille dokumentation til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen efter § 6, stk. 3 , § 20 eller § 27, stk. 2 .
5) Ikke har procedurer efter § 7, stk. 1 , 1 . pkt., eller undlader at udføre opgaver efter § 7, stk. 1 , 2 . pkt. og stk. 2.
6) Undlader at forsyne produkter med de krævede oplysninger, jf. § 8 , § 9, stk. 1 , eller § 17, stk. 1 .
7) Undlader at opfylde kravene i §§ 10 , 16 eller § 23, stk. 2-5 .
8) I strid med §§ 11 , 21 eller 25 undlader at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen eller anden kompetent national myndighed.
9) Ikke har givet tilstrækkelig fuldmagt efter §§ 12 og 13 .
10) Efter bemyndigelse undlader at udføre opgaverne i § 13 .
11) Undlader at leve op til kravene i §§ 19 eller 24 .
12) Undlader at opfylde kravene i § 27, stk. 1 , og § 31 .
13) I strid med § 28 tager et produkt i brug.
14) Undlader at opfylde § 32 om EU-overensstemmelseserklæring.
15) Ikke anbringer CE-mærkning i overensstemmelse med § 34 .
Stk 2. Begås en overtrædelse, som er nævnt i stk. 1 , under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Det anses som skærpende omstændigheder, når:
1) Overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed.
2) Overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
3) Der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtrædelse.
4) Overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje.
5) Den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.
Stk 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her