Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 24

Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl..

Bekendtgørelse nr. 347 af 28. februar 2023

I medfør af § 9, stk. 4

og 5 , § 14, stk. 3 , § 18, stk. 1 og 3 , og § 20, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022, fastsættes:

Kapitel 6. Prøveafholdelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 24

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Mundtlige prøver

Den mundtlige del af prøverne afholdes efter afslutning af den skriftlige del af prøverne.

Stk 2. Materiale til brug for de mundtlige prøver skal være censor og eksaminator i hænde senest fem hverdage før den mundtlige prøvetermins begyndelse.

Stk 3. Prøvegrundlaget til prøvedeltagerens præsentation i delprøve 1 i den mundtlige del af Prøve i Dansk 3 og prøvegrundlaget til prøvedeltagerens præsentation i den mundtlige del af Studieprøven skal udleveres til prøvedeltageren fem hverdage før den mundtlige prøvetermins begyndelse.

Stk 4. De mundtlige prøver er offentlige, jf. dog stk. 5

.

Stk 5. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan fravige bestemmelsen i stk. 4

, hvis der foreligger særlige omstændigheder, eller hvis hensynet til prøvedeltageren taler for det. Lederen kan endvidere begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde.

Stk 6. Lyd- og billedoptagelse i prøvelokalet er ikke tilladt.

Stk 7. Der voteres efter hver prøvepræstation. Under voteringen ved mundtlige prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan tillade, at ikke erfarne eksaminatorer kan overvære en votering.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her