Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 62
Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl..
Bekendtgørelse nr. 347 af 28. februar 2023I medfør af § 9, stk. 4 og 5 , § 14, stk. 3 , § 18, stk. 1 og 3 , og § 20, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022, fastsættes:
Kapitel 12. Klager over afgørelser truffet af den prøveafholdende udbyder
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 62
Lederen hos den prøveafholdende udbyders afgørelser om retlige spørgsmål i forbindelse med prøveaflæggelse, herunder afgørelser om prøveaflæggelse i flere terminer ved dokumenteret sygdom, jf. § 9, stk. 2 , adgang til og tilmelding til prøve, jf. § 10 , afgørelser om udelukkelse fra prøve, jf. § 18 , afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. §§ 26 og 27 , afgørelser om bortvisning fra prøve, jf. § 30 og § 31, stk. 1 , og afgørelser truffet i henhold til § 57, stk. 1 , om afvisning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler.
Stk 2. Klage over en afgørelse som nævnt i stk. 1 kan af prøvedeltageren inden to uger fra afgørelsens meddelelse indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk 3. Klagen indgives skriftligt til lederen hos den prøveafholdende udbyder, der videresender klagen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med sin udtalelse i sagen. Før sagen videresendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, skal lederen give klageren lejlighed til at komme med bemærkninger til udtalelsen inden for en frist på en uge. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her