Bekendtgørelse om proportional begrænsning af regelmæssig tilsynsindberetning for gruppe 1-forsikringsselskaber m.fl. § 4
Bekendtgørelse om proportional begrænsning af regelmæssig tilsynsindberetning for gruppe 1-forsikringsselskaber m.fl..
Bekendtgørelse nr. 791 af 23. juni 2016I medfør af § 372 a i lov om finansiel virksomhed , jf. lov-bekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 og lov nr. 334 af 31. marts 2015, fastsættes:
§ 4
Ved vurderingen af om indberetningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets eller koncernens risici, jf. §§ 2 og 3 , skal der som minimum tages hensyn til følgende forhold:
1) Omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver.
2) Volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet.
3) De markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til.
4) Graden af risikokoncentrationer.
5) Det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til.
6) De mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet.
7) Selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og politikken for indberetning af oplysninger til Finanstilsynet, som gruppe 1- forsikringsselskaber er forpligtet til at have i medfør af bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.
8) Hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem.
9) Niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
10) Om selskabet er et captiveforsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er knyttet til den industri- eller handelskoncern, selskabet tilhører.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her