Bekendtgørelse om puljer til dækning af visse sæsonbetonede omkostninger som følge af COVID-19 restriktioner omkring julen § 10
Bekendtgørelse om puljer til dækning af visse sæsonbetonede omkostninger som følge af COVID-19 restriktioner omkring julen.
Bekendtgørelse nr. 449 af 16. marts 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 640 af 12. april 2021I medfør af § 3, stk. 1 , § 7, stk. 4 , og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme , akt nr. 138 af 12. januar 2021 og akt nr. 167 af 25. februar 2021, fastsættes:
Kapitel 3. Betingelser for tilskud
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 10
Udbetaling af tilskud
Efter udløb af ansøgningsperioden, jf. § 6, stk. 1 , behandler Erhvervsstyrelsen alle ansøgninger efter tilskudsbetingelserne i denne bekendtgørelse med henblik på udbetaling af de to puljers samlede midler.
Stk 2. Overstiger summen af de tilskudsberettigede ansøgninger hver puljes størrelse, vil tilskuddene blive nedjusteret forholdsmæssigt med de ansøgte beløb, så den samlede udbetaling svarer til puljens størrelse.
Stk 3. Udbetaling af tilskud vil ske direkte til virksomheden, når virksomhedens fremsendte dokumentation, jf. §§ 6 , 7 og 8 , er godkendt af Erhvervsstyrelsen, og når summen af de tilskudsberettigede ansøgninger er klarlagt og eventuelt er reduceret, jf. stk. 2 . Udbetaling af tilskud sker direkte til virksomhedens NemKonto.
Stk 4. Hvis puljerne tilføres yderligere midler som følge af tilbagebetaling, vil midlerne ikke på et senere tidspunkt blive udbetalt.
Stk 5. Virksomheder, der inden for de seneste tre regnskabsår har modtaget de minimis-støtte svarende til 200.000 EUR eller derover, kan ikke tildeles støtte efter denne bekendtgørelse.
Stk 6. Retten til tilskud bortfalder, hvis virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. I de nævnte tilfælde, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt tilskud.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her