Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate § 15

Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate.

Bekendtgørelse nr. 1717 af 14. december 2023

I medfør af § 13, stk. 16

, § 13 a, stk. 5 , og § 13 c i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, som ændret ved lov nr. 879 af 21. juni 2022, og efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren og Beskæftigelsesrådet, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 4. Fritagelse for rådighedsforpligtelsen

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 15

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En person skal ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde, tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder medvirke ved en læse-, skrive- og regnetest, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed, jf. § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik

.

Stk 2. Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

til en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp, tage hensyn til de forhold, som kan udgøre en rimelig grund til at afslå eller ophøre med tilbuddet efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller integrationsloven, f.eks. transporttid, børnepasningsproblemer eller helbredsmæssige problemer i forhold til arbejdet eller tilbuddet m.v.

Stk 3. I perioden efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, indkaldelsen til jobsamtale, selvbooking af jobsamtale m.v. skal kommunen vurdere, om en person har haft en rimelig grund til at afslå, ikke at deltage i tilbuddet m.v. eller ikke at møde frem til henvist arbejde, i tilbuddet, til jobsamtalen m.v. Kommunen skal ved vurderingen bl.a. lægge vægt på, om personen ikke kan deltage i tilbuddet m.v. på grund af egen opstået sygdom m.v. men skal endvidere tage stilling til om der er andre forhold, der efter kommunens konkrete vurdering af personens situation kan udgøre en rimelig grund, f.eks. begravelse af nærtstående, deltagelse i jobsamtale eller fastsat samvær med anbragte børn uden for hjemmet.

Stk 4. En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter stk. 1-3

, er fritaget, så længe fritagelsesgrunden varer. Er fritagelsesgrunden efter stk. 1 alene knyttet til det konkrete afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et andet tilbud.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her