Bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 108
Bekendtgørelse om registrering af køretøjer.
Bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 741 af 17. juni 2024I medfør af § 1, stk. 3 , § 2, stk. 5 , § 5 , § 6, stk. 2 , § 7, stk. 2-5 og 7 , § 7 e, stk. 4 , § 7 h , § 14, stk. 2 og 3 , § 15, stk. 5 , § 17, stk. 2 , og § 20, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer , jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2023, fastsættes:
Afsnit VI Kontrol, straf og ikrafttræden m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 22. Kontrol
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 108
Inddragelse af nummerplader
Skatteforvaltningen afgør spørgsmål om registrering af et køretøj i Køretøjsregisteret og spørgsmål om brug af et udenlandsk registreret køretøj på færdselslovens område.
Stk 2. Skatteforvaltningen kan i følgende tilfælde bestemme, at et køretøjs nummerplader skal inddrages ved politiets foranstaltning:
1) Køretøjet er registreret i Køretøjsregisteret på et urigtigt grundlag.
2) De oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret om køretøjet eller køretøjets tilhørsforhold, er ændret i forhold til de oplysninger, der fremgår af registreringsattesten, uden at ændringerne er anmeldt til registrering, hvis fejlen ikke er rettet inden for en af Skatteforvaltningen angiven frist.
3) Køretøjet anvendes i strid med lov om registrering af køretøjer eller denne bekendtgørelse, herunder i strid med reglerne for brug af et udenlandsk registreret køretøj her i landet, og Skatteforvaltningen vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med disse regler.
Stk 3. Skatteforvaltningen kan i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, beslutte at afmelde et køretøj, selv om køretøjets nummerplade ikke er afleveret. I så fald skal Skatteforvaltningen anmode politiet om at lade nummerpladerne efterlyse.
Stk 4. Skatteforvaltningen kan under en kontrol af et køretøjs registreringsforhold træffe afgørelse om at foretage en teknisk låsning af køretøjet i Køretøjsregisteret, så køretøjets ejer ikke kan ændre i køretøjets registrering, mens kontrollen pågår.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her