Bekendtgørelse om registrering af revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land § 6
Bekendtgørelse om registrering af revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land.
Bekendtgørelse nr. 524 af 24. maj 2024I medfør af § 15, stk. 5, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022, fastsættes:
Kapitel 5. Særlige regler for tredjelandsrevisorer og tredjelandsrevisionsvirksomheder fra visse lande
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Uanset § 3, stk. 1 og 2 , skal tredjelandsrevisorer og tredjelandsrevisionsvirksomheder fra et land, der er omfattet af en overgangsperiode vedrørende registrering af og tilsyn med tredjelandsrevisorer og tredjelandsrevisionsvirksomheder i henhold til en afgørelse fra EU-Kommissionen om ligeværdighed, registreres i det offentlige register over revisorer og revisionsvirksomheder. Det er en betingelse for registrering efter 1. pkt. , at tredjelandsrevisoren eller tredjelandsrevisionsvirksomheden indsender følgende oplysninger til Erhvervsstyrelsen:
1) Navn og adresse på den pågældende tredjelandsrevisor eller revisionsvirksomhed samt oplysninger om den juridiske struktur.
2) Beskrivelse af eventuelt netværk, som tredjelandsrevisor eller tredjelandsrevisionsvirksomheden tilhører.
3) De revisionsstandarder og uafhængighedskrav, der er anvendt ved de udførte revisioner.
4) Beskrivelse af revisionsvirksomhedens interne kvalitetskontrolsystem.
5) Angivelse af, om og hvornår den seneste kvalitetssikringskontrol af tredjelandsrevisoren eller tredjelandsrevisionsvirksomheden er udført og resultatet af kontrollen.
Stk 2. Tredjelandsrevisor eller tredjelandsrevisionsvirksomheden kan undlade at indsende oplysningerne efter stk. 1, nr. 5 , hvis oplysningerne indsendes af det pågældende tredjelands tilsynsmyndighed for revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk 3. Oplysninger om resultatet af kvalitetskontrollen, jf. stk. 1, nr. 5 , og stk. 2 , er omfattet af revisorlovens § 48 , hvis oplysningerne ikke er offentligt tilgængelige i hjemlandet.
Stk 4. Bestemmelserne om undersøgelser og Revisornævnet, jf. revisorlovens kapitel 9 , finder anvendelse på tredjelandsrevisorer og tredjelandsrevisionsvirksomheder, der er registreret i henhold til stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her