Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. kapitel 2
Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv..
Bekendtgørelse nr. 2408 af 13. december 2021I medfør af § 47, stk. 1 og 3 - 5 , § 111 a og § 115 a, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats , som ændret ved lov nr. 1557 af 27. december 2019, lov nr. 467 af 20. marts 2021 og lov nr. 1160 af 8. juni 2021, og § 12 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. , som ændret ved lov nr. 625 af 8. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 2. Rehabiliteringsplan
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
En rehabiliteringsplan består af en forberedende del og en indsatsdel. Den forberedende del skal udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam. Indsatsdelen skal udarbejdes for personer, der skal have et ressourceforløb efter kapitel 19 eller et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge .
Stk 2. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren og med udgangspunkt i borgerens job- og uddannelsesmål samt med udgangspunkt i borgerens ressourcer og samlede situation.
Stk 3. Beskrivelsen og dokumentationen i rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i grundlaget for:
1) rehabiliteringsteamets indstilling i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge , sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension og for kommunens afgørelse i disse sager,
2) kommunens afgørelse i sager om førtidspension, der behandles uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 17, stk. 3 , og § 18, stk. 2, i lov om social pension og
3) kommunens vurdering af, om en borger skal tilbydes revalidering.
Stk 4. Som en service for kommunerne stiller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skabeloner til rådighed til brug for udarbejdelsen af en rehabiliteringsplan og for rehabiliteringsteamets indstilling. Skabelonerne findes på www.star.dk.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her