Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. § 5

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv..

Bekendtgørelse nr. 2408 af 13. december 2021

I medfør af § 47, stk. 1

og 3 - 5 , § 111 a og § 115 a, stk. 1, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats , som ændret ved lov nr. 1557 af 27. december 2019, lov nr. 467 af 20. marts 2021 og lov nr. 1160 af 8. juni 2021, og § 12 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. , som ændret ved lov nr. 625 af 8. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 2. Rehabiliteringsplan

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 5

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Rehabiliteringsplanens indsatsdel og ”Min Plan”

Borgere, der skal have et ressourceforløb, jf. kapitel 19

eller et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel. I sager om sygedagpenge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge , skal rehabiliteringsplanens indsatsdel tillige udarbejdes, jf. § 13 d, stk. 5, i lov om sygedagpenge . Rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indeholde en fastsættelse af:

  1. 1) borgerens konkrete mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt, skal der fastsættes et overordnet mål for fx inden for hvilken branche eller jobfunktion borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse,

  2. 2) hvilke delmål, inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede jobmål, herunder en begrundelse for disse delmål,

  3. 3) konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v., der skal indgå i ressourceforløbet, jobafklaringsforløbet eller i indsatsen i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge

    , herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt, og

  4. 4) den løbende opfølgning i ressourceforløbet, jobafklaringsforløbet eller i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge

    , herunder behovet for tilbud om mentor og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver.

Stk 2. Tilbud og aktiviteter m.v. samt opfølgning, jf. stk. 1, nr. 3

og 4 , skal fastlægges i rehabiliteringsplanens indsatsdel for en periode af mindst 6 måneder ad gangen, medmindre der er tale om jobafklaringsforløb eller et sygedagpengeforløb af mindre end 6 måneders varighed, og planen skal opdateres løbende.

Stk 3. Rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indgå i borgerens ”Min Plan”, jf. § 45, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

således, at alle indsatser i forløbet vises i ”Min Plan”. Indgår alle relevante oplysninger om rehabiliteringsplanens indsatsdel i ”Min Plan”, er der ikke krav om, at der udarbejdes en særskilt indsatsdel.

Stk 4. Har borgeren en personlig jobformidler, jf. § 113 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

, skal oplysninger om jobformidlerens navn og kontaktdata, jobformidlerens rolle og opgaver og konkrete aftaler mellem borgeren og borgerens personlige jobformidler fremgå af borgerens ”Min Plan”.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her