Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til mennesker kapitel 4
Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til mennesker.
Bekendtgørelse nr. 849 af 29. april 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 126 af 25. januar 2022 og bekendtgørelse nr. 134 af 25. januar 2022I medfør af § 43 b, stk. 3 , § 43 c, stk. 3 , § 67, stk. 5 , § 68, stk. 1 , § 70, stk. 1 , § 71 b, stk. 3 og 5 , § 71 d, stk. 2 , og § 104, stk. 3, i lov om lægemidler , jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, som ændret ved lov nr. 1555 af 18. december 2018, lov nr. 1853 af 9. december 2020 og lov nr. 2071 af 21. december 2020, § 3 b, stk. 1 , og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, og § 202 b, stk. 2 og 3 , og § 202 c, stk. 2, i sundhedsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som ændret ved lov nr. 1853 af 9. december 2020, fastsættes:
Kapitel 4. Reklame over for sundhedspersoner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 11
Reklame for et lægemiddel over for sundhedspersoner skal indeholde følgende oplysninger:
1) Lægemidlets navn og fællesnavn. For kombinationspræparater uden et fællesnavn skal der gives tydelig oplysning om fællesnavnene for alle virksomme indholdsstoffer.
2) Navnet på indehaveren af markedsføringstilladelsen.
3) Indikationsområde, således som dette fremgår af produktresumeet. I reklame, som udelukkende henvender sig til en afgrænset gruppe sundhedspersoner, kan angivelsen af indikationsområdet indskrænkes til, hvad der er relevant for den pågældende gruppe.
4) Kontraindikationer.
5) Bivirkninger og risici.
6) Dosering.
7) Lægemiddelformer.
8) Pakningsstørrelser.
9) Henvisning til dagsaktuel pris på medicinpriser.dk, hvis lægemidlet er apoteksforbeholdt.
10) Udleveringsgruppe.
11) Tilskudsstatus.
Stk 2. Hvis et lægemiddel er godkendt i flere lægemiddelformer med forskellige anvendelsesområder, og reklamen udelukkende omhandler en af lægemiddelformerne, skal reklamen kun indeholde oplysninger om denne lægemiddelform. Det skal endvidere fremgå af reklamen, at lægemidlet også findes i andre lægemiddelformer.
Stk 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal fremtræde så tydeligt, at den naturlige målgruppe for reklamen ubesværet kan læse dem.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her