Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til mennesker § 7
Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til mennesker.
Bekendtgørelse nr. 849 af 29. april 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 126 af 25. januar 2022 og bekendtgørelse nr. 134 af 25. januar 2022I medfør af § 43 b, stk. 3 , § 43 c, stk. 3 , § 67, stk. 5 , § 68, stk. 1 , § 70, stk. 1 , § 71 b, stk. 3 og 5 , § 71 d, stk. 2 , og § 104, stk. 3, i lov om lægemidler , jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, som ændret ved lov nr. 1555 af 18. december 2018, lov nr. 1853 af 9. december 2020 og lov nr. 2071 af 21. december 2020, § 3 b, stk. 1 , og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, og § 202 b, stk. 2 og 3 , og § 202 c, stk. 2, i sundhedsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som ændret ved lov nr. 1853 af 9. december 2020, fastsættes:
Kapitel 3. Reklame over for offentligheden
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
Reklame i fjernsynet
Reklame i fjernsynet skal indeholde følgende oplysninger:
1) Lægemidlets navn.
2) Virkning.
3) Væsentlige bivirkninger.
4) En udtrykkelig opfordring til at læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.
5) En udtrykkelig opfordring til at læse mere om lægemidlet på den pågældende fjernsynskanals tekst-tv og på internettet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til lægemidlet skal publicere alle de oplysninger, der er nævnt i § 5 , på tekst-tv og internettet.
6) Sidetal på tekst-tv og internetadresse, hvor de i nr. 5 nævnte oplysninger er publiceret.
Stk 2. De i stk. 1, nr. 1-5 , nævnte oplysninger skal enten angives i letlæselig tekst på skærmen eller speakes.
Stk 3. De i stk. 1, nr. 6 , nævnte oplysninger skal angives i letlæselig tekst på skærmen.
Stk 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-4 , gælder også for reklame, der vises på monitorer i apoteker eller andre butikker, der sælger lægemidler, under forudsætning af, at der er gratis adgang til internettet fra en PC, informationsstander e.l. i apoteks- eller butikslokalet. Reklamen skal endvidere indeholde følgende:
1) En udtrykkelig opfordring til at læse mere om lægemidlet på internettet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til lægemidlet skal publicere alle de oplysninger, der er nævnt i § 5 , på internettet.
2) Internetadresse, hvor de i nr. 1 nævnte oplysninger er publiceret.
3) Oplysning om, at der er gratis adgang til internettet fra en PC, informationsstander e.l. i apoteks- eller butikslokalet.
Stk 5. Alle de i stk. 4 nævnte oplysninger skal angives i tekst på skærmen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her