Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 11

Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v..

Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1429 af 24. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 433 af 25. april 2023

I medfør af § 8, stk. 2

, § 10 , § 11 , § 75, stk. 2 , § 76 , § 78, stk. 1 , § 78 a, stk. 2 , § 81, stk. 4 og 5 , § 82 a, stk. 4 , § 82 b, stk. 3 , § 86, stk. 2 og 3 , § 87, stk. 6 , § 89, stk. 5 , § 89 a, stk. 2 , § 90, stk. 3 , § 91 , § 195, stk. 1 , § 225, stk. 1 , § 235, stk. 3 og 4 , og § 265, stk. 1, i sundhedsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts 2023, og efter forhandling med justitsministeren, social- og boligministeren samt udlændinge- og integrationsministeren fastsættes:

Kapitel 2. Ret og adgang til sygehusbehandling og personkreds

§ 11

Henvisning til sygehusbehandling

Med mindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge, jf. dog stk. 2

og 3 .

Stk 2. Personen kan også være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder, hvor regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning.

Stk 3. Regionsrådet kan endvidere efter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. stk. 1

, når omstændighederne taler derfor.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her