Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 14

Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v..

Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1429 af 24. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 433 af 25. april 2023

I medfør af § 8, stk. 2

, § 10 , § 11 , § 75, stk. 2 , § 76 , § 78, stk. 1 , § 78 a, stk. 2 , § 81, stk. 4 og 5 , § 82 a, stk. 4 , § 82 b, stk. 3 , § 86, stk. 2 og 3 , § 87, stk. 6 , § 89, stk. 5 , § 89 a, stk. 2 , § 90, stk. 3 , § 91 , § 195, stk. 1 , § 225, stk. 1 , § 235, stk. 3 og 4 , og § 265, stk. 1, i sundhedsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts 2023, og efter forhandling med justitsministeren, social- og boligministeren samt udlændinge- og integrationsministeren fastsættes:

Kapitel 4. Diagnostiske undersøgelser, udredning, ret til at vælge sygehus m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 14

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved regionens egne sygehuse (regionssygehuse) eller et af de sygehuse, som regionen samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse), inden for en måned, såfremt det er fagligt muligt.

Stk 2. Hvis bopælsregionen af kapacitetsmæssige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde en person endelig udredning, jf. stk. 1

, kan personen vælge at blive helt eller delvist udredt på et af de sygehuse, klinikker m.v. her i landet eller i udlandet, som Danske Regioner har indgået aftale med herom (aftalesygehuse), jf. dog §§ 21 og 22 .

Stk 3. Hvis bopælsregionen af faglige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde en person endelig udredning, jf. stk. 1

, kan personen vælge at få dele af udredningsforløbet, hvor ventetiden forlænges af kapacitetsmæssige årsager, udført på et af de sygehuse, klinikker m.v. her i landet eller i udlandet, som Danske Regioner har indgået aftale med herom (aftalesygehuse), jf. dog §§ 21 og 22 .

Stk 4. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1

, skal regionsrådet inden for samme frist udarbejde og patienten modtage en plan for det videre udredningsforløb.

Stk 5. En plan i medfør af stk. 4

skal indeholde oplysninger om det planlagte videre udredningsforløb, f.eks. oplysninger om indholdet i planlagte undersøgelser samt tid og sted for disse. Ved uklarhed om det videre udredningsforløb skal en plan i medfør af stk. 4 mindst indeholde oplysninger om indholdet i den næste undersøgelse i udredningsforløbet samt tid og sted for denne.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her