Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner § 26
Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.
Bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1451 af 29. november 2016 og bekendtgørelse nr. 1548 af 17. december 2019I medfør af § 199, stk. 12 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 6. september 2019, § 98, stk. 10 , og § 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1154 af 19. september 2018, og § 5, stk. 2 , og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut , jf. lovbekendtgørelse nr. 1780 af 12. december 2018, fastsættes:
Kapitel 3. Den interne revision
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 26
Den interne revisions protokol
Til brug for bestyrelsen og et eventuelt revisionsudvalg i virksomheder med hjemsted i Danmark skal den interne revision føre en revisionsprotokol. Der skal i protokollen redegøres for den i årets løb udførte revision, som kan danne grundlag for revisionsmæssige delkonklusioner. Protokollen skal fremlægges på ethvert bestyrelsesmøde og møde i et eventuelt revisionsudvalg, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af den samlede bestyrelse og et eventuelt revisionsudvalg.
Stk 2. Den interne revision skal altid afgive et årsprotokollat til behandling på et bestyrelsesmøde, der ligger efter regnskabsårets slutning og senest på det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet godkendes af bestyrelsen. I årsprotokollatet skal den interne revision redegøre for arten og omfanget af de udførte revisionsarbejder, herunder hvorledes den interne revision har udført revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder og konklusionen herpå. Har bestyrelsen valgt, at revisionschefen skal påtegne årsregnskabet, skal den interne revision i årsprotokollatet redegøre for, hvordan den interne revision har deltaget i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder og konklusionen herpå.
Stk 3. Revisionschefen skal fremlægge intern revisions årsprotokollat, revisionsplanen og budgettet for den interne revision på det eller de relevante bestyrelses- og revisionsudvalgsmøder. Revisionsplanen skal være fleksibel og tilpasses løbende, så den interne revision kan håndtere uforudsete hændelser og prioritere i forhold til ændrede eller nye risici.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her