Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner § 28
Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.
Bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1451 af 29. november 2016 og bekendtgørelse nr. 1548 af 17. december 2019I medfør af § 199, stk. 12 , og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 6. september 2019, § 98, stk. 10 , og § 190, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1154 af 19. september 2018, og § 5, stk. 2 , og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut , jf. lovbekendtgørelse nr. 1780 af 12. december 2018, fastsættes:
Kapitel 3. Den interne revision
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 28
I et særskilt afsnit i årsprotokollatet skal den interne revision opsummere samtlige bemærkninger, som revisionen har givet anledning til at fremføre over for bestyrelsen og et eventuelt revisionsudvalg. Opsummeringen skal indeholde en status vedrørende de bemærkninger, der er fremført vedrørende det pågældende regnskabsår, samt en status vedrørende de bemærkninger, der fremgik som åbentstående i det foregående årsprotokollat, jf. bilag 3. Såfremt revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger, skal dette oplyses.
Stk 2. Revisionschefen skal som minimum i årsprotokollatet i et særskilt afsnit oplyse, at revisionschefen ikke er kommet i en situation, hvor vedkommende erklærer sig, konkluderer eller oplyser om forhold eller dokumenter, som revisionschefen eller ansatte i den interne revision har udarbejdet grundlaget for, jf. § 23, stk. 3 .
Stk 3. I årsprotokollatet skal det oplyses, om den interne revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om.
Stk 4. § 5, stk. 3 og 4 , samt §§ 6 og § 15 finder tilsvarende anvendelse på den interne revisions årsprotokollat.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her