Bekendtgørelse om revisionsvirksomhed § 9

Bekendtgørelse om revisionsvirksomhed.

Bekendtgørelse nr. 962 af 28. juni 2016

I medfør af § 13, stk. 6

, og § 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) , som ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016, fastsættes:

Kapitel 4. Ophør

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 9

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Hvis revisionsvirksomheden kommer under konkursbehandling, og revisionsvirksomheden ikke længere opfylder kravene i revisorlovens § 13, stk. 5

, kan kurator udøve de ledelsesmæssige beføjelser i revisionsvirksomheden.

Stk 2. Kurator kan efter reglerne i konkursloven antage sagkyndig bistand i det omfang, det er nødvendigt for at administrere de ledelsesmæssige beføjelser i overensstemmelse med revisorlovgivningens regler.

Stk 3. Udøvelse af de ledelsesmæssige beføjelser efter stk. 1

kan opretholdes, indtil boet er færdigbehandlet, dog højst i op til 1 år efter konkursdekretets afsigelse. Revisionsvirksomheden skal snarest træffe foranstaltninger med henblik på at opfylde betingelserne i lovens § 13, stk. 5 .

Stk 4. Opfylder revisionsvirksomheden ikke betingelserne i § 13, stk. 5

, efter boets afslutning eller efter udløbet af 1 års fristen, skal revisionsvirksomheden, eller den, der handler på virksomhedens vegne, straks give meddelelse til Erhvervsstyrelsen, der herefter sletter revisionsvirksomheden fra registeret over godkendte revisionsvirksomheder.

Stk 5. Revisionsvirksomheden kan i sine vedtægter eller lignende aftale, der regulerer virksomhedens forhold, bestemme, at kurator ikke skal kunne udøve de ledelsesmæssige beføjelser. Dette medfører, at revisionsvirksomheden skal foranstalte sletning i registret over godkendte revisionsvirksomheder.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her