Bekendtgørelse om Revisornævnet kapitel 1
Bekendtgørelse om Revisornævnet.
Bekendtgørelse nr. 952 af 24. juni 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2021I medfør af § 47, stk. 1, i revisorloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 20. november 2018, fastsættes:
Kapitel 1. Revisornævnets kompetence
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
Revisornævnet behandler:
1) Klager over, at en statsautoriseret eller registreret revisor ved udøvelsen af opgaver i henhold til revisorlovens § 1, stk. 2 og 3 , tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører.
2) Klager indbragt af Erhvervsstyrelsen eller anden offentlig myndighed, jf. revisorlovens § 43 a over en revisor, en revisionsvirksomhed eller en udenlandsk revisionsvirksomhed, der er omfattet af § 13 a , for tilsidesættelse af den pågældendes forpligtelser efter hvidvaskloven eller rådgivning af en kunde i strid med kundens forpligtelser efter hvidvaskloven.
3) Klager over en udenlandsk revisor, der, jf. revisorlovens § 10, stk. 5 , har fået tilladelse til at varetage et konkret hverv, og klagen vedrører dette hverv.
4) Klager over en revisor, der er registreret i henhold til revisorlovens § 11, stk. 1 , vedrørende en af denne afgivet erklæring efter revisorlovens § 1, stk. 2 og 3 .
5) Klager over en revisionsvirksomhed eller en udenlandsk revisionsvirksomhed, der er omfattet af § revisorlovens 13 a , indbragt af Erhvervsstyrelsen, jf. revisorlovens § 43, stk. 4 eller 5 .
6) Klager over en revisor eller en revisionsvirksomhed, der er registreret i henhold til revisorlovens § 15, stk. 1 , vedrørende en afgivet revisionspåtegning på et årsregnskab eller koncernregnskab for en virksomhed, der ikke har hjemsted her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i Danmark.
7) Klager over virksomheder af interesse for offentligheden som defineret i revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 3 , eller medlemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg vedrørende de nævntes tilsidesættelse af forpligtelser efter:
a) Revisorloven.
b) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
c) Regler, der gennemfører artikel 38 i direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014.
Stk 2. Klager over en revisors vederlag samt kollegiale sager kan ikke indbringes for nævnet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her