Bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik § 4
Bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Bekendtgørelse nr. 1975 af 11. december 2020I medfør af § 34, stk. 8 , og § 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik , jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 2. Grænsebeløb for den boligudgift, der berettiger til støtte
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Til nettoboligudgiften medregnes for lejere huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen og for ejere ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen. For andelsboliger medregnes boligafgiften samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget.
Stk 2. Såfremt skattekortfradraget overstiger den hjælp, der kan beregnes til pågældende efter lovens §§ 22-25 , ses der ved beregning af værdien af skattefradraget efter stk. 1 bort fra fradragsberettigede udgifter, svarende til forskellen mellem skattekortfradraget og den hjælp, der kan beregnes efter §§ 22-25 . For ægtefæller forudsætter dette dog, at det uudnyttede fradrag ikke kan udnyttes ved at blive overført til den anden ægtefælle.
Stk 3. Til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen, idet udgifter til fællesantenneanlæg mv. dog kun medregnes i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter.
Stk 4. Indtægter fra sælgerpantebreve, der som led i et fast arrangement er brugt til at nedbringe boligudgiften, samt fremleje- og lejeindtægter fradrages i nettoboligudgiften. Fradraget opgøres som nettoindtægten, efter at en evt. skat af indtægten er betalt.
Stk 5. For ejerboliger og andelsboliger beregnes de månedlige udgifter i forbindelse med lån og de skattemæssige virkninger heraf på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling.
Stk 6. De beregnede månedlige udgifter efter stk. 5 benyttes ved beregning af den særlige støtte efter § 5 for den resterende del af kalenderåret. Ved begyndelsen af et nyt kalenderår foretages en ny beregning efter stk. 5 . Såfremt et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning efter stk. 5 gældende fra måneden efter, at lånet er færdigbetalt.
Stk 7. For personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her