Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 2
Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.
Bekendtgørelse nr. 1699 af 19. august 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 393 af 28. marts 2022I medfør af § 62, stk. 10 , § 63, stk. 5 , § 65, stk. 6 , og § 65 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1. Område og begreber mv.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som
1) ophører i et arbejde efter afskedigelse eller egen opsigelse, eller
2) går ned i arbejdstid, hvis den samlede arbejdstid efter nedsættelsen er af et omfang, der kan give ret til supplerende dagpenge.
Stk 2. Det afgørende for, om et arbejdsophør eller nedgang i arbejdstid er omfattet af bekendtgørelsen, er, hvornår arbejdsophøret eller nedgangen i arbejdstiden finder sted, og om pågældende på dette tidspunkt er medlem af en a-kasse.
Stk 3. Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer af en a-kasse, som
1) afslår et arbejde, som jobcenteret eller a-kassen har henvist til, eller
2) afslår eller ophører i et tilbud.
Stk 4. Bekendtgørelsen omfatter ledige medlemmer, som ikke har ret til dagpenge, eller som ved ledighed ikke beder om dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler, jf. dog § 3 .
Stk 5. Bekendtgørelsen omfatter afslag og ophør, eller hvad der kan sidestilles hermed, inden for de seneste 12 måneder. De 12 måneder regnes fra seneste afslag eller ophør.
Stk 6. Reglerne om ophør med arbejde og afslag på henvist arbejde gælder tilsvarende for servicejob efter den før den 1. april 2002 gældende lov om servicejob.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her