Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 4

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Bekendtgørelse nr. 1699 af 19. august 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 393 af 28. marts 2022

I medfør af § 62, stk. 10

, § 63, stk. 5 , § 65, stk. 6 , og § 65 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 2. Selvforskyldt ledighed ved ophør i arbejde, afslag på henvist arbejde og afslag på og ophør i tilbud

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Opsigelse af arbejde

Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. kap. 3

. Dette gælder også, hvis medlemmet opsiger arbejdet i en periode, hvor medlemmet

  1. 1) er på orlov efter barselsloven,

  2. 2) deltager i et tilbud eller

  3. 3) deltager i jobrettet uddannelse, får godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk 2. Det sidestilles med en opsigelse, jf. stk. 1

, hvis et medlem har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag, jf. dog § 9, stk. 2 .

Stk 3. Opsiger et medlem samtidig 2 deltidsstillinger uden en gyldig grund, jf. kap. 3

, anses medlemmet kun som selvforskyldt ledig én gang.

Stk 4. Det sidestilles med opsigelse, hvis medlemmet beder om at blive afskediget eller frivilligt indgår aftale om afskedigelse.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her