Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet § 2

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Bekendtgørelse nr. 1176 af 20. september 2023

I medfør af § 57 a, stk. 8

, § 57 b, stk. 4 , § 58, stk. 1, nr. 2, litra a , og § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 2. Definition af aktiviteter

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Selvstændig virksomhed

En erhvervsmæssig aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål og medlemmet har eller har haft personligt arbejde med aktiviteten. Det er desuden en betingelse,

  1. 1) at aktiviteten er registreret med et CVR-nr. eller SE-nr. eller har en lovbestemt pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. dog stk. 2

    ,

  2. 2) at overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed,

  3. 3) at aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori medlemmet har afgørende indflydelse, jf. stk. 3

    ,

  4. 4) at aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven,

  5. 5) at aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed, eller

  6. 6) at aktiviteten udføres i et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse, jf. stk. 3

    .

Stk 2. Beskattes indkomst fra en aktivitet, der er registreret med et CVR-nr. eller SE-nr., jf. stk. 1, nr. 1

, som lønindkomst, anses aktiviteten ikke for selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 3 .

Stk 3. Afgørende indflydelse foreligger, hvis medlemmet eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, jf. stk. 4

, er indehaver af

  1. 1) mindst 50 % af selskabskapitalen,

  2. 2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,

  3. 3) en bestemmende andel af selskabets kapital, eller

  4. 4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet.

Stk 4. Som »nærmeste familie« i stk. 3

anses pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her