Bekendtgørelse om sikkerhed og beredskab i net og tjenester § 27
Bekendtgørelse om sikkerhed og beredskab i net og tjenester.
Bekendtgørelse nr. 259 af 22. februar 2021I medfør af § 3, stk. 1 , 3 og 4 , § 5, stk. 1 og 2 , og § 14, stk. 2, i lov om sikkerhed i net og tjenester , jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 1. februar 2021, fastsættes:
Kapitel 4. Påbud om konkrete informationssikkerhedsforanstaltninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 27
Erhvervsmæssige udbydere af NUIK-tjenester og offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
Center for Cybersikkerhed kan, når en betydelig trussel er identificeret, og det er nødvendigt for at afhjælpe en sikkerhedshændelse eller hindre en sådan i at forekomme, påbyde erhvervsmæssige udbydere af NUIK-tjenester og offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester at træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:
1) Etablering eller styrkelse af logisk adgangskontrol til nærmere angivne og særligt kritiske netkomponenter, systemer og værktøjer, herunder krav til proces for adgangsstyring og kontrol med leverandørers adgang.
2) Etablering eller styrkelse af foranstaltninger til fysisk sikring af nærmere angivne og særligt kritiske netkomponenter, systemer og værktøjer, herunder fysisk adgangskontrol.
3) Sikring af sporbarhed eller logning af fysisk eller logisk adgang til nærmere angivne og særligt kritiske netkomponenter, systemer og værktøjer, herunder krav om analyse af logfiler.
4) Iværksættelse af kryptering efter internationale anerkendte standarder eller best practice på kritiske netkomponenter, systemer og værktøjer.
5) Sikring af, at leverancer af hardware, firmware eller software, der kan udgøre en sårbarhed i den pågældende udbyders net og tjenester, undersøges for sårbarheder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her