Bekendtgørelse om sikkerhed og beredskab i net og tjenester § 31
Bekendtgørelse om sikkerhed og beredskab i net og tjenester.
Bekendtgørelse nr. 259 af 22. februar 2021I medfør af § 3, stk. 1 , 3 og 4 , § 5, stk. 1 og 2 , og § 14, stk. 2, i lov om sikkerhed i net og tjenester , jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 1. februar 2021, fastsættes:
Kapitel 5. Krisestyring i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 31
Udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal, såfremt udbyderne vurderer, at dette er nødvendigt, udarbejde en krisestyringsplan.
Stk 2. Krisestyringsplanen efter stk. 1 skal som minimum omfatte udbydernes håndtering af følgende områder:
1) Organisering af udbydernes interne beredskab.
2) Aktivering og eskalering af beredskabet.
3) Varetagelse af krisekommunikation.
4) Ressourcestyring, herunder tilkaldelse af medarbejdere i en beredskabssituation eller i en anden ekstraordinær situation.
5) Alternative muligheder for fremskaffelse af reserveudstyr.
6) Behov for serviceaftaler.
Stk 3. Hvis der i krisestyringsplanen er identificeret behov for konkrete forberedende foranstaltninger, skal udbyderne gennemføre disse foranstaltninger uden ugrundet ophold.
Stk 4. Krisestyringsplanen skal løbende revideres i det omfang, udviklingen tilsiger dette, herunder ved væsentlige ændringer af udbydernes virksomhed og i trusselsbilledet, dog som minimum hvert andet år.
Stk 5. Hvis en udbyder ikke har udarbejdet en krisestyringsplan, skal vurderingen efter stk. 1 som minimum gennemføres hvert andet år.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her