Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler m.fl. § 5

Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler m.fl..

Bekendtgørelse nr. 1581 af 22. december 2022

I medfør af § 199, stk. 12

, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022 og § 180 h i lov om kapitalmarkeder , jf. lovbekendtgørelse nr. 2014 af 1. november 2021, som ændret ved lov nr. 2382 af 14. december 2021, fastsættes:

Kapitel 3. Den eksterne systemrevisions protokol

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 5

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Til brug for datacentralens bestyrelse skal den eksterne systemrevision føre en særskilt systemrevisionsprotokol. Der skal i systemrevisionsprotokollen redegøres for den i årets løb udførte systemrevision, som kan danne grundlag for revisionsmæssige delkonklusioner. Systemrevisionsprotokollen skal fremlægges for bestyrelsen, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af den samlede bestyrelse og systemrevisionschefen.

Stk 2. Ved hvert kalenderårs afslutning skal der i et årsprotokollat redegøres for arten og omfanget af de udførte revisionsarbejder og konklusionen herpå. Årsprotokollatet skal i den forbindelse opfylde følgende:

  1. 1) Den eksterne systemrevision skal i årsprotokollatet opliste afgivne revisorerklæringer vedrørende systemrevision, som ikke er afgivet efter § 8

    , samt oplyse om indholdet af eventuelle modifikationer eller fremhævelse af forhold i disse. Er der ikke nogen revisorerklæringer at opliste, skal dette fremgå eksplicit af årsprotokollatet.

  2. 2) Den eksterne systemrevision skal i et særskilt afsnit i årsprotokollatet opsummere samtlige bemærkninger, som systemrevisionen har givet anledning til at fremføre over for bestyrelsen i systemrevisionsprotokollen. Opsummeringen skal indeholde en status vedrørende de bemærkninger, der er fremført vedrørende det pågældende år samt en status vedrørende de bemærkninger, der fremgik som åbenstående i årsprotokollatet vedrørende de foregående år. Opsummeringen kan indeholde henvisninger til bemærkninger i den revisionserklæring, der skal afgives i henhold til § 8

    . Såfremt der anvendes henvisninger til revisionserklæringen skal selve erklæringen forelægges for datacentralens bestyrelse senest på det møde, hvor bestyrelsen behandler årsprotokollatet. I særskilt afsnit skal det tydeligt anføres, hvornår bestyrelsen enten har fået, eller får, forelagt selve erklæringen.

  3. 3) Den eksterne systemrevision skal i et særskilt afsnit i årsprotokollatet oplyse om udførelse af eventuelle assistance- eller rådgivningsopgaver inden for bekendtgørelsens anvendelsesområde. Har der ikke været udført sådanne opgaver, skal dette fremgå eksplicit af årsprotokollatet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her