Bekendtgørelse om taxikørsel m.v. § 19

Bekendtgørelse om taxikørsel m.v..

Denne bekendtgørelse gælder fortsat for tilladelser udstedt i medfør af den tidligere taxilov, LBK nr. 107 af 30/01 2013.
Bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1651 af 8. december 2015

I medfør af § 3, stk. 2

, § 12, stk. 1 , og § 16, stk. 2, i lov om taxikørsel m.v ., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, fastsættes:

Kapitel 4. Bestillingskontorer (Taxicentraler)

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 19

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Såfremt antallet af køretøjer tilknyttet et bestillingskontor i en kommune, hvor der er flere bestillingskontorer, kommer under 10, eller under det af kommunalbestyrelsen fastsatte minimumsantal, bortfalder godkendelsen, idet bestillingskontoret dog har en frist på 6 måneder til afvikling af virksomheden. Denne frist kan ikke forlænges.

Stk 2. En godkendelse udstedt i henhold til § 18, stk. 1

, kan tilbagekaldes eller nægtes fornyet af kommunalbestyrelsen, såfremt en eller flere betingelser fastsat i § 18, stk. 4 og 5 , ikke opfyldes, og bestillingskontoret ikke uden unødigt ophold har taget skridt til at bringe disse forhold i orden, eller hvis vilkårene for godkendelsen fastsat i medfør af bestemmelserne i loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven groft eller gentagne gange er blevet overtrådt.

Stk 3. Hvis godkendelsen ikke udnyttes i et efter kommunalbestyrelsens skøn rimeligt omfang, jf. § 18, stk. 5, nr. 4

, kan kommunalbestyrelsen i stedet for at tilbagekalde godkendelsen i første omgang lukke for tilgang af nye tilladelsesindehavere til kontoret.

Stk 4. En godkendelse af en ansvarlig leder, jf. § 18, stk. 4

, kan tilbagekaldes eller nægtes fornyet af kommunalbestyrelsen, hvis den pågældende ikke længere opfylder bestemmelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 4 , 6 og 7 , eller hvis den pågældende groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i loven, denne bekendtgørelse eller andre forskrifter udstedt i medfør af loven. Godkendelsen bortfalder, hvis indehaveren ophører med at opfylde betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1 - 3 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her