Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge § 20

Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge.

Bekendtgørelse nr. 544 af 29. maj 2024

I medfør af § 57 h, stk. 4

, § 57 i, stk. 4 , § 57 j, stk. 5 , § 64 b, stk. 2 , § 64 d, stk. 1 og 2 , § 64 e, stk. 3 , og § 64 f, stk. 3, i sundhedsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 12. marts 2024, fastsættes:

§ 20

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Regionsrådet sammenholder hvert år inden den 30. juni det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient i den enkelte praksis med det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient for samtlige praksis beliggende i regionen under ét. Sammenligningen sker på grundlag af det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient. Sammenligning sker dels for samtlige ydelser under ét, dels for enkeltydelser.

Stk 2. Regionsrådet kan foretage en undersøgelse af afvigende behandlingsmønstre, jf. stk. 1

, hos tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, såfremt:

  1. 1) det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient afviger fra det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient for samtlige praksis under ét i forhold til regions- og landsgennemsnittet med 25 % eller derover, eller

  2. 2) det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient afviger fra det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient på enkeltydelser med 25 % eller derover.

Stk 3. Der kan alene foretages en undersøgelse af afvigende behandlingsmønstre i tilfælde, hvor afvigelsen, jf. stk. 2

, tilsvarende gør sig gældende målt på landsplan.

Stk 4. Hvis regionsrådet iværksætter en undersøgelse af afvigende behandlingsmønstre, jf. stk. 2

, skal regionsrådet tage hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på afvigelsen, herunder i forhold til eventuelle forskelle i den enkelte tandlægepraksis’ patientsammensætning med hensyn til køn, alder og andre særlige forhold vedrørende tandlægens patientsammensætning.

Stk 5. Regionsrådet og tandlæger i regionen, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan i fællesskab fastsætte kriterier for fritagelse fra undersøgelse, jf. stk. 2

, af enkelte praksis eller praksistyper i en kortere eller længere periode, såfremt særlige forhold begrunder det.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her