Bekendtgørelse om toldbehandling § 34
Bekendtgørelse om toldbehandling.
Bekendtgørelse nr. 418 af 22. april 2024I medfør af § 2, stk. 2 , §§ 4 , 5 og 7 , § 10, stk. 3 , § 10 c, stk. 5 , § 10 d, stk. 6 , § 11 a, stk. 3 , § 14, stk. 1 , § 16, stk. 6 , § 17, stk. 2 og 4 , § 18, stk. 3 , § 19, stk. 1 , §§ 21 , 22 og 26 , § 30, stk. 4 og 5 , §§ 47 , 57 , 58 og 59 , § 61, stk. 2 , §§ 63 og 65 , § 68, stk. 1 , og § 79 a i toldloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022, § 35, stk. 1 og 4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, og § 1, stk. 7, i landbrugsstøtteloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020, fastsættes:
Kapitel 1. Import af varer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 34
Standardfortoldning
Standardfortoldningen afgives elektronisk til Skatteforvaltningen i det format, som Skatteforvaltningen fastsætter.
Stk 2. Angivelsen antages af Skatteforvaltningen på det tidspunkt, hvor den indgives i korrekt udfyldt stand.
Stk 3. En standardfortoldning skal indeholde de oplysninger, der fastsættes af Skatteforvaltningen i overensstemmelse med EU's bestemmelser herom.
Stk 4. Varer under midlertidig opbevaring, der angives til standardfortoldning, er til fri disposition, når Skatteforvaltningen efter antagelsen af angivelsen har meddelt, at varerne er frigivet.
Stk 5. De enkelte ekspeditionssteder kan udskyde den i stk. 4 nævnte meddelelse i op til 2 timer. Udskydelsen regnes fra angivelsestidspunktet eller ekspeditionsstedets førstkommende ekspeditionstidspunkt.
Stk 6. Såfremt Skatteforvaltningen har udtaget varerne til kontrol, er varerne først til disposition, når kontrollen er afsluttet, og varerne er frigivet. Såfremt der gælder særlige varebestemmelser, kan varemodtageren dog først disponere over varerne, når disse bestemmelser er opfyldt.
Stk 7. Skatteforvaltningen kan tillade varemodtagere at disponere over varerne på et tidligere tidspunkt end det i stk. 6 nævnte, når omstændighederne taler derfor.
Stk 8. Varerne skal forblive på den opbevaringsadresse, som er oplyst i angivelsen til midlertidig opbevaring, jf. § 12, stk. 2 og § 20, stk. 2 , indtil varerne er til fri disposition.
Stk 9. Standardfortoldning kan ikke anvendes ved fraførsel fra toldoplag, idet fraførslen skal ske ved fuldstændig ekspresfortoldning, jf. dog § 37 , eller ved reeksport eller forsendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her