Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge § 41
Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Bekendtgørelse nr. 1261 af 30. oktober 2023I medfør af § 46, stk. 7 , § 51 a , § 56 a, stk. 8 , § 57 a, stk. 8 , § 58, stk. 1, nr. 1-3 , § 59, stk. 4 , § 60, stk. 8 , § 62, stk. 10 , § 63, stk. 5 , § 73, stk. 9 , § 84, stk. 10 , og § 85 e, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 7. Supplerende dagpenge
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 41
Tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge
Når et medlem inden for de sidste 104 uger har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i 30 uger i måneder, hvor der er udbetalt supplerende dagpenge efter § 40 udløber retten til supplerende dagpenge.
Stk 2. I tidsbegrænsningen efter stk. 1 indgår uger, hvor et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde på mindre end 37 timer og et deltidsforsikret medlem har haft arbejde på mindre end 30 timer.
Stk 3. I tidsbegrænsningen efter stk. 1 indgår uger, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed. Alle uger i den måned, et medlem starter en ny virksomhed op, indgår i tidsbegrænsningen.
Stk 4. I tidsbegrænsningen efter stk. 1 indgår alle uger, hvor et medlem arbejder i turnus eller efter vagtplan og hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge.
Stk 5. Uger, hvor der er foretaget fradrag for arbejde og indtægt, jf. kapitel 3 , og belagt med tekniske belægninger efter kapitel 5 for mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede eller 30 timer for deltidsforsikrede, indgår dog ikke i tidsbegrænsningen, jf. stk. 2-4 .
Stk 6. Følgende uger indgår ikke i tidsbegrænsningen efter stk. 1 , jf. dog stk. 2-4 :
1) Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
2) Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid som brandmand.
3) Uger, hvor et medlem har fradrag for timer, der er brugt på fritidsbeskæftigelse.
4) Uger, hvor et medlem har fradrag for timer, der bruges på at afvikle en virksomhed.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her