Bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret § 5
Bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret.
Bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1184 af 6. december 2012I medfør af § 41 a i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien , jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002, § 765, stk. 5 , og § 811, stk. 2, i lov om rettens pleje , jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 30. september 2003, samt § 73 a og § 74 a, stk. 4, i straffeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 30. september 2003, og efter forhandling med socialministeren og sundhedsministeren fastsættes:
§ 5
Ved afgørelsen af, om der bør gives tilladelse til udgang m.v., skal der – ud over hensynet til den socialpædagogiske behandling – navnlig lægges vægt på hensynet til retssikkerheden, herunder om der er risiko for, at den dømte i forbindelse med udgang vil begå ny kriminalitet, undvige eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen.
Stk 2. Udgang efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2 , og § 4, stk. 2, nr. 1-4 , kan tidligst meddeles efter 30 dages ophold i den sikrede afdeling. Dette gælder også i tilfælde, hvor den dømte tilbageføres til den sikrede afdeling.
Stk 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan statsadvokaten fravige den i stk. 2 fastsatte tidsfrist. § 4, stk. 4 , finder tilsvarende anvendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her