Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. § 19
Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v..
Bekendtgørelse nr. 977 af 21. august 2024I medfør af § 54 a, stk. 3 , § 58 e og § 64, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 519 af 16. maj 2023 om Social- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på bolig- og byggeområdet:
Kapitel 4. Almene ældreboliger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 19
Frit valg af ældreboliger m.v.
Ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 14 , har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder endvidere boliger, som er etableret efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, den tidligere lov om byfornyelse eller den tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, og som er indrettet til den i 1. pkt. nævnte personkreds, samt boliger, som er etableret efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk 2. Retten til frit valg efter stk. 1 gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelserne efter § 54 , § 57 eller § 58 i almenboligloven er opfyldt i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering af udefrakommende skal ske efter de samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.
Stk 3. Retten til frit valg efter stk. 1 omfatter ret til, at ægtefælle, registreret partner eller samlever fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at ægtefælle, registreret partner eller samlever fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig, der tilbydes, være egnet til to personer. Efterlevende samlever til ældre eller person med handicap har ret til at fortsætte lejeforholdet.
Stk 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for ustøttede private plejeboliger.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her