Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. § 25
Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v..
Bekendtgørelse nr. 977 af 21. august 2024I medfør af § 54 a, stk. 3 , § 58 e og § 64, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 519 af 16. maj 2023 om Social- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på bolig- og byggeområdet:
Kapitel 4. Almene ældreboliger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 25
Brugerinformation
Med henblik på at personer, der ønsker at gøre brug af det frie valg af ældrebolig m.v. efter § 19 , får bedre mulighed for at vurdere og sammenligne den enkelte kommunes serviceydelser, skal kommunalbestyrelsen sikre, at de oplysninger, der er anført i stk. 2-4 , fremgår på en lettilgængelig måde, eksempelvis på kommunens hjemmeside og i skriftlig form.
Stk 2. For ældreboliger skal brugerinformationen som minimum omfatte oplysninger om:
1) Kommunens ældreboliger, herunder ældreboliger egnet til to personer.
2) Boligernes størrelse og indretning.
3) Fællesfaciliteter i tilknytning til den enkelte boligtype.
4) Tilknyttet hjælp.
5) Resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten.
Stk 3. For plejeboliger, herunder ustøttede private plejeboliger, skal brugerinformationen som minimum omfatte oplysninger om:
1) Kommunens plejeboliger, herunder plejeboliger egnet til to personer.
2) Antal beboere på plejecentret.
3) Antal fast tilknyttet plejepersonale.
4) Plejecentrets værdier og normer.
5) Dagligdagens rytme.
6) Indsatsen i forhold til demente.
7) Hvordan der føres tilsyn med plejecentret.
8) Boligernes størrelse og indretning.
9) Resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten.
Stk 4. For ældreboliger og plejeboliger, herunder ustøttede private plejeboliger, skal følgende endvidere som minimum være oplyst om den venteliste, der er nævnt i § 20 :
1) Antal personer på den specifikke venteliste.
2) Den gennemsnitlige ventetid på den specifikke venteliste.
3) Fordelingen på borgere fra hjemkommunen og fordelingen af borgere fra andre kommuner.
4) Antal fordelte ventelistepladser i det foregående kvartal.
5) Hvilke konsekvenser det kan få, hvis et botilbud afvises.
6) Hvis der opkræves gebyr, størrelsen heraf.
7) Om kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at afslå udefra kommende optagelse på den specifikke venteliste, jf. § 22 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her