Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer § 27
Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.
Bekendtgørelse nr. 726 af 12. juni 2024I medfør af § 15, nr. 4 , § 18, stk. 2 , og § 36, stk. 2, i lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet , jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 11. januar 2019 og § 49 p, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø , jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 4. Erhvervsmæssige kvalifikationer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 27
Sikkerhedsstyrelsen meddeler godkendelse til udførelse af arbejder som nævnt i § 25, nr. 1, 2 eller 3 , i form af et overensstemmelsesbevis som dokumentation for de nødvendige erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. stk. 2 eller 3 , og jf. de personlige certifikatordninger i gasreglementets afsnit A og B-4.
Stk 2. Godkendelse, jf. stk. 1 , meddeles til en anmelder, for hvem der foreligger fuldstændig dokumentation som anført i § 4, stk. 2 , herunder for den pågældendes erhvervsmæssige kvalifikationer for udførelse af arbejder, jf. § 25 , og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer kan bekræftes af Sikkerhedsstyrelsen på baggrund af gennemført kontrol eller egnethedsprøve, jf. § 6 .
Stk 3. Godkendelse, jf. stk. 1 , meddeles til en ansøger, der ønsker at etablere sig i Danmark, og for hvem der foreligger fuldstændig dokumentation som angivet i § 12, stk. 1, nr. 1-6 , og stk. 2 , som herunder dokumenterer, at
1) vedkommende har udøvet virksomhed som anført i § 15, stk. 1, nr. 1-5 , og stk. 2 , med udførelse af de pågældende arbejder, jf. § 25 , i et af de i § 1, stk. 1 , nævnte lande, eller
2) vedkommende har de faglige kvalifikationer, som angivet i § 16, nr. 1-3 og § 20, stk. 1-3 , for udførelse af de pågældende arbejder, jf. § 25 , med mindre Sikkerhedsstyrelsen kræver, at ansøgeren som betingelse for godkendelse enten gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, jf. § 17 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her