Bekendtgørelse om udstationeringsvilkår ved udførelse af cabotagekørsel, den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport og ikke-bilateral international transport § 3

Bekendtgørelse om udstationeringsvilkår ved udførelse af cabotagekørsel, den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport og ikke-bilateral international transport.

Bekendtgørelse nr. 216 af 1. marts 2024

I medfør af § 6 d, stk. 3-5

, § 6 e, stk. 2 , § 6 g, stk. 3 , § 17, stk. 2 , og § 17 c, stk. 1, i lov om godskørsel , jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 12. marts 2023, § 21, stk. 3-5 , § 21 a, stk. 2 , § 21 c, stk. 3 , § 22, stk. 2 , og § 22 c, stk. 1, i lov om buskørsel , jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 15. maj 2023, og efter forhandling med Justitsministeriet, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 6 og § 7, i bekendtgørelse nr. 664 af 30. maj 2023 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang :

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, når virksomheder i forbindelse med en bilateral godstransport foretager én på- og/eller aflæsningsaktivitet i de medlemsstater eller tredjelande, som føreren krydser. Det er en forudsætning, at føreren er begrænset til enten én på- og/eller aflæsningsaktivitet mellem to forskellige medlemsstater eller en medlemsstat og et tredjeland.

Stk 2. Førere omfattet af stk. 1

, skal efter anmodning fremvise beviset på den relevante bilaterale internationale transport, såsom et elektronisk fragtbrev (e-CMR) eller dokumentation, jf. artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel, til politiet eller Færdselsstyrelsen i forbindelse med kontrol på vejene.

Stk 3. Hvor en bilateral godstransport, der påbegyndes fra etableringsmedlemsstaten, og hvor der ikke blev udført nogen supplerende aktivitet, følges af en bilateral godstransport til etableringsmedlemsstaten, finder undtagelsen i stk. 1

anvendelse for højst to supplerende på- og/eller aflæsningsaktiviteter.

Stk 4. Stk. 1 finder udelukkende anvendelse for førere af køretøjer, der er påmonteret intelligente takografer, som overholder kravet om automatisk registrering af grænsepassager og supplerende aktiviteter, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her