Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 49
Bekendtgørelse om våben og ammunition mv..
Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 6. juli 2023I medfør af § 1, stk. 1 og 3-5 , § 1 a , § 2, stk. 1 og 2 , § 2 a, stk. 3 og 5 , § 2 b , § 2 c, stk. 1 , § 2 e , § 2 g , § 2 h , § 3, stk. 1-3 , § 4 , § 4 a , § 4 b , § 6, stk. 1 og 5-8 , § 6 a, stk. 1 , § 9, stk. 1 og 2 , og § 10, stk. 3, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, og § 40, stk. 5, i lov om jagt og vildtforvaltning , jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes:
§ 49
Gyldighedstid mv.
Tilladelse i henhold til våbenlovens § 2, stk. 1 , og denne bekendtgørelses § 18, stk. 1 , udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrører tilladelsen pistoler, er gyldighedstiden dog kun 2 år.
Stk 2. Tilladelse i henhold til denne bekendtgørelses § 18 a, stk. 2 , udstedes med en gyldighedstid på indtil 2 år. Hvis omstændighederne taler derfor, kan tilladelse efter § 18 a, stk. 2 , dog udstedes med en gyldighedstid på indtil 5 år.
Stk 3. Tilladelser til riflede jagtvåben til jægere udstedes med en gyldighedstid på 10 år.
Stk 4. Samtykke til udstedelsen af jagttegn meddeles for et tidsrum svarende til jagttegnets gyldighedsperiode.
Stk 5. Nedenstående typer af tilladelser mv. meddeles for 5 år:
1) Tilladelse til indkøb af sortkrudt efter § 5, stk. 1 .
2) Tilladelser til genopladning og fremstilling af projektiler efter § 5, stk. 1 .
3) Godkendelse af en skytte- eller jagtforening efter § 7, stk. 1 , og § 9, stk. 1 .
4) Samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter § 8, stk. 1 , eller § 10, stk. 1 . Dog har samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter våbencirkulærets § 20, stk. 2 , en gyldighedstid på 1 år.
5) Samtykke til meddelelse af transporttilladelse efter § 13, stk. 2 .
6) Godkendelse af et bestyrelsesmedlem eller et medlem af en skytteforening efter § 14, stk. 2 .
7) Godkendelse af en skytteforening efter § 15, stk. 1 .
8) Godkendelse af foreningsmedlemmer efter § 22, stk. 1 og 5 .
9) Tilladelse til erhvervsdrivende og deres ansatte efter §§ 12 , 42 eller 43 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her