Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning kapitel 7
Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning.
Bekendtgørelse nr. 775 af 21. juni 2024I medfør af § 5, stk. 1 og 2 , § 6 , § 8 , § 70 og § 78, stk. 5, i lov om vandforsyning m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj 2022, og efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening) fastsættes:
Kapitel 7. Almindelige regler om afgørelser i sager efter bekendtgørelsen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 33
Afgørelse efter denne bekendtgørelse skal meddeles skriftligt til den, der har ansøgt om tilladelse.
Stk 2. Når der gives påbud eller forbud efter lovens § 36 eller i øvrigt, skal der fastsættes en frist for efterkommelse af påbuddet eller forbuddet.
Stk 3. Afgørelse om ændring af vandforsyningsstrukturen i medfør af lovens § 29 og § 45, stk. 1-3 , meddeles skriftligt til de grundejere og almene vandforsyninger, der berøres af afgørelsen. Afgørelse om ændring af vandforsyningsstrukturen i medfør af lovens § 32 , § 45, stk. 4 , og §§ 46-48 meddeles skriftligt til de almene vandforsyninger, der berøres af afgørelsen.
Stk 4. Samtidig med underretning efter stk. 1-3 , jf. dog stk. 5 , sendes skriftlig underretning om afgørelsen til vedkommende kommunalbestyrelse, andre interesserede myndigheder samt privatpersoner, som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen. Underretning til disse personer kan finde sted ved offentlig annoncering. Styrelsen for Patientsikkerhed skal underrettes om afgørelser efter loven og denne bekendtgørelse, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt sig i sagen.
Stk 5. Miljøstyrelsen skal ikke underrettes om afgørelser efter lovens § 20 og denne bekendtgørelse om tilladelser til indvinding af grundvand.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her