Bekendtgørelse om vejafmærkning § 32
Bekendtgørelse om vejafmærkning.
Bekendtgørelse nr. 425 af 13. april 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1501 af 6. december 2023I medfør af § 87, stk. 3 , § 90, stk. 2 , § 95, stk. 1 og 3 , og § 118, stk. 13, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 378 af 9. april 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser :
Kapitel 3. Vejvisningstavler og turistoplysningstavler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 32
Midlertidig vejvisning, fx ved vejarbejder, forsøgs- strækninger og vejforlægninger, angives på følgende måde:
1) Den aktuelle vejvisningstavle vises med gul bund med sort tekst og sort ramme. Diagram eller pile vises sort. For vejvisning ad motorvej vises rutenummereret og hvidt motorvejssymbol i et grønt delfelt anbragt på den gul/sorte tavle. Eventuelt vejvisningsmål ad motorvej vises med hvid tekst i det grønne delfelt.
2) Som almindelig vejvisningstavle suppleret med et gult delfelt med sort tekst og eventuelt rutenummer.
3) Som tavle med sort tekst på gul bund, der oplyser om vejvisning.
Stk 2. På vejvisning efter stk. 1 , kan vejvisningsmål være udeladt.
Stk 3. På vejvisning efter stk. 1 har rutenummer udseende jf. § 44 .
Stk 4. På vejvisning efter stk. 1 , er trafikalt begrundet servicemål vist med symbolet for den pågældende M-tavle på hvid bund afgrænset af sort konturstreg.
Stk 5. Det er tilladt at bruge følgende vejvisningstavler: F, G, I, J og K som midlertidige vejvisningstavler.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her