Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods § 24
Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods.
Bekendtgørelse nr. 596 af 26. maj 2023I medfør af § 82, stk. 4-7 , § 118, stk. 13, 1. pkt. , § 134 b , § 134 d, stk. 2 , og 134 e i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2635 af 28. december 2021 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang :
Kapitel 5. Godkendelse af køretøjer, tanke, batterikøretøjer og MEGC'er
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 24
Tanke skal opfylde bestemmelserne i ADR og være godkendt af den kompetente danske myndighed eller et af denne udpeget organ.
Stk 2. Kravet om dansk tankgodkendelse gælder dog ikke for importerede tankcontainere, UN-tanke og MEGC'er, der er godkendt af den kompetente myndighed i oprindelseslandet eller et af denne udpeget organ. Kravet om dansk tankgodkendelse gælder endvidere ikke for øvrige importerede tanke, hvortil den kompetente myndighed i oprindelseslandet eller et af dette udpeget organ har tildelt tankkode og udstedt ADR-attest på baggrund af 2001-udgaven eller senere udgaver af ADR.
Stk 3. Beredskabsstyrelsen er den kompetente myndighed for tanke, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk 4. Sikkerhedsstyrelsen er den kompetente myndighed for tryktanke omfattet af bekendtgørelse om indretning m.v. af transportabelt trykbærende udstyr.
Stk 5. Arbejdstilsynet er den kompetente myndighed for tryktanke, der ikke er omfattet af stk. 4 .
Stk 6. For tanke til køretøjer omfattet af § 20 bortset fra tankcontainere, UN-tanke og MEGC'er udsteder Beredskabsstyrelsen eller et af denne udpeget organ, på baggrund af godkendelsen i medfør af stk. 1 , den nødvendige dokumentation til brug for synsvirksomhedernes udstedelse af ADR-attest.
Stk 7. Tanke, bortset fra tryktanke, der er beregnet til tankning af fly, og som alene skal godkendes til anvendelse på lufthavnsområder, kan efter 31. januar 2005 fremstilles med de afvigelser fra ADR, der fremgår af standarden DS/EN 12312-5 for så vidt angår tankenes konstruktion.
Stk 8. Bestemmelserne i ADR kapitel 3.3, særlig bestemmelse 664, litra a, vedrørende konstruktion, litra b, vedrørende godkendelse og litra d, for så vidt angår tæthedsprøvning af opbevaringsmidler som nævnt under litra a, nr. ii, finder ikke anvendelse for additivsystemer, der inden den 1. juli 2015 er fremstillet og monteret på tanke beregnet til transport af stoffer, hvortil særlig bestemmelse 664 er tildelt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her