Bekendtgørelse om zoologiske haver m.v. § 6
Bekendtgørelse om zoologiske haver m.v..
Bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december 2015I medfør af § 4 a, stk. 1, § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1150 af 12. september 2015, § 5 , § 30, stk. 1 og 3 , § 31 , § 33 , § 34 , § 37 , § 44, stk. 1 og 2 , § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, og § 30 , § 71, stk. 2 , og § 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1 og 6, og § 16, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 2. Godkendelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Godkendelse kan meddeles, hvis den zoologiske have opfylder de i §§ 10-14 , §§ 16-18 , §§ 20-22 , § 24 , §§ 27-28 og Balai, bilag C, nr. 1, nævnte krav.
Stk 2. Fødevarestyrelsen kan fastsætte vilkår for driften af den zoologiske have med henblik på at sikre opfyldelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller Balai, bilag C.
Stk 3. Fødevarestyrelsen skal træffe afgørelse senest fire måneder efter, at ansøgningen og alle nødvendige oplysninger er modtaget.
Stk 4. Fristen efter stk. 3 kan forlænges én gang, hvis det på grund af sagens karakter ikke er muligt at træffe afgørelse inden fristens udløb. Hvis fristen forlænges, gives ansøgeren inden udløbet af fristen meddelelse herom og om, hvornår der herefter senest træffes afgørelse. Det skal fremgå af meddelelsen, hvad begrundelsen er for forlængelsen og for den herved fastsatte frist.
Stk 5. En overskridelse af fristen efter stk. 3 eller den forlængede frist efter stk. 4 indebærer ikke, at ansøgeren kan anse tilladelsen for meddelt.
Stk 6. Der skal hurtigst muligt efter modtagelsen af en ansøgning sendes en bekræftelse til ansøgeren på modtagelsen af ansøgningen. Bekræftelsen skal indeholde oplysninger om fristen efter stk. 3 og om adgangen til at forlænge fristen efter stk. 4 . Bekræftelsen skal endvidere indeholde en klagevejledning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her