Besøgsbekendtgørelsen kapitel 1
Bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. juni 2022I medfør af § 51, stk. 5 , § 53, stk. 3 , § 54, stk. 3 , § 73, stk. 4 , § 105, stk. 2 , og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, fastsættes:
Kapitel 1. Besøg til indsatte i fængsler og arresthuse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
Retten til besøg m.v.
Indsatte, der udstår fængselsstraf eller er idømt forvaring, har ret til besøg m.v. efter straffuldbyrdelseslovens § 51 , § 53 og § 54 .
Stk 2. Indsatte, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, har i de første 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil den pågældende har været anbragt i forvaring i 10 år, alene ret til besøg, hvis kriminalforsorgsområdet meddeler tilladelse hertil, jf. straffuldbyrdelseslovens § 51 a . 1. pkt. finder ikke anvendelse på besøg fra de personer, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2 og 3 , og berører ikke den indsattes ret efter straffuldbyrdelseslovens § 54 .
Stk 3. Indsatte, der uden lovlig grund er udeblevet efter tilsigelse til afsoning, har i et tidsrum af op til 3 måneder fra indsættelsen ikke ret til besøg. 1. pkt. finder ikke anvendelse på besøg fra nærtstående personer og de personer, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2 og 3 , og berører ikke den indsattes ret efter straffuldbyrdelseslovens § 54 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her